Retro

At ting genbruges er fantastisk, og hos EikiDesign er en lidet fritidsbeskæftigelse at gå på loppefund og finde de fineste kork-ting fra 70´erne og 80´erne. God tur ned af memory lane og håber du finder noget, du kan lide.

Det nyeste tiltag hører under sloganet “selvgjort er velgjort”. Jeg har arvet en masse korkpropper af min kære onkel, som igennem over 40 år har samlet dem sammen. Mit første korkprop-projekt finder du her på siden, for der må være tale om retro, når korkpropperne både bliver genbrugt og er så gamle.

Scroll ned og læs mere om produkterne eller klik på hvert enkelt produkt for yderligere information.

preload spinner

Kan du ikke se, hvordan de fine genbrugsting kan passe super fint ind i et moderne nordisk hjem? Korkprodukterne er SÅ meget på vej tilbage, og det er ret nostalgisk at genfinde ting, som kan huskes tilbage fra 70´erne og især 80´erne, da “mor var dreng”.

Det fine retro-spejl med hylder kan jeg se på et hvert pigeværelse, og jeg er ret sikker på, at sætterkassen og opslagstavlen får et ultimativt revival lige om lidt, hvis ikke bølgen og trenden allerede er i fuld gang.

De fine glasskåle er med korkbund og er total retro for mig, og jeg klappede i mine små hænder, da jeg faldt over deciderede Bodum skåle på et marked i sommer. De er tidsløse og kan fyldes med ris - som i mit barndomshjem - til hver en tid. Og også andet, er jeg overbevist om.

De fine glas med korkbund i alskens farver, er så super flotte, og jeg har selv måtte handle hos mig selv, da et sæt glas med sort hank bare måtte blive her hos mig.

Krydderikrukkerne kan blive stylet SÅ smukt iblandt nye ting i køkkenet. De vil bidrage med hygge og varme.

Egetræsrammerne med korkpropper er en sjov og dekorativ gaveidé, og faktisk er de så flotte, så de vil pynte i enhver stue, og helt sikkert er der plads til dem i en vinkælder. Perfekt værtsgave /værtindegave sammen med en flaske vin.