Et fantastisk samarbejde er opstået
Et fantastisk samarbejde er opstået mellem ultra-kreative Maja Ullits og EikiDesign. Maja Ullits har hjulpet til med at få EikiDesigns drøm om at præsentere puder i korkstof til at komme til virkelighed. Hvad siger I så? Er de ikke bare flotte?
Puderne er altså dansk producerede af fantastisk dygtige Maja Ullits, som også selv designer rigtig mange ting (bl.a. de fine makeuptasker og brilleetuier, I har set tidligere), og vi skal bestemt arbejde sammen igen fremover. Selve korkstoffet kommer fra Portugal, korkens hjemland, og pudernes udseende er inspireret af EikiDesigns opskrift, men slået fast og udført af dygtige Maja Ullits.
Maja og jeg mødtes i min hyggelige kork-kælder i Nykøbings Mors´ fantastiske gågade i sommeren 2023, da jeg havde en popup shop i forbindelse med By Nights i byen. Maja er ligesom jeg forelsket i kork som materiale og hun skulle ned og se, hvilke korkprodukter, EikiDesign kunne tilbyde. Vi faldt i snak, og hun fortalte om sine mange kreative projekter, og jeg øjnede straks muligheden og fortalte om mit pudeprojekt, og om hun måske var lige hende, jeg stod og manglede. Det mente Maja nok hun var, og jeg er da bare SÅ enig. Da vi så samtidig fandt ud af, at vi kun bor et spytklat fra hinanden (okay, et langt spytklat), kunne det jo ikke være nemmere, og vi har haft nogle hyggelige møder, hvor vi har fået vendt verdenssituationen og ikke kun snakket om kork.
Og her står vi så i dag - med et intet mindre end fantastisk resultat, hvis I spørger mig.
Puderne måler 50 x 50 cm, og der medfølger en monteringspude med naturfyld. Pudebetrækket kan let tages af, hvis det ønskes, da lukningen bagpå er lavet med overlap i stedet for med knapper eller lynlås.
Puderne er slidstærke og holder formen, også selvom du læner dig op af dem.
Pudebetrækket kan ikke vaskes i vaskemaskinen, men korkstoffet er smudsafvisende i sig selv, så kommer der en plet, kan det let vaskes af med en fugtig klud, evt. tilsat lidt mild opvaskemiddel.
Velkommen til de smukke puder i korkstof - passer de lige til din sofa? Så tøv ikke med at bestille.
De 9 puder, der er vist på webshoppen, hvis du klikker her, er dem, der er på lager lige nu. Nogle af dem kan ikke laves på samme måde igen, så tøv ikke med at bestille, hvis den eller de puder, du har forelsket dig i, er på webshoppen lige nu.
Intro-pris: kr. 299,- pr. stk., hvis du slår til inden 1/6-24.
🌳🌱🌿🍀🌳